Træsorter og deres egenskaber

Finér

Finér er et tyndt lag træ, som oftest sættes uden på en kerne af MDF-plader, krydsfinér eller spånplade. MDF står for Medium Density Fiberboard, og pladen består af meget fine, hårdtpressede træfibre, hvilket gør den hård og stabil. Krydsfinér består af træfinér, der er limet sammen i mange lag. En spånplade derimod består af træspåner, der blandes sammen med lim og presses sammen under høj temperatur og højt tryk. I den inderste del af spånplanden er de groveste spåner, mens det yderste lag består af finere spåner og savsmuld, som giver spånpladen en mere jævn overflade. Finér er et unikt materiale, der ligesom træ er i en stadig forandringsproces, der bevirker, at farver og strukturer ændrer sig gennem hele møblets levetid. Finér giver samme naturlige udseende som træ - men ofte til en lavere pris.

Til daglig rengøring anbefales en let fugtig klud - tør gerne af med en tør klud. Vand bør kun anvendes i begrænsede mængder. Finér er meget følsomt overfor fugt, og derfor anbefales det at tørre spildte væsker op med det samme. Brug aldrig sulfo eller salmiakholdige rengøringsmidler.


Laminat

Laminat er et meget slidstærkt materiale, der er fremstillet af limbehandlet papir, der under høj varme presses sammen til en hård plade. Laminatets overflade bestemmes af papirets farve, mønster og struktur, hvilket giver uanede muligheder for designs. Laminat er et meget praktisk materiale, der tåler at blive brugt i hverdagen, da det eksempelvis kan modstå ridser og kemikalier. Samtidig er den glatte, hårde overflade nem at holde ren.

Til daglig rengøring anbefales varmt vand og en opvredet klud. En mere grundig rengøring kan ske med sulfo. Tør efter med en ren, fugtig klud, da sulfo med tiden kan give en fedtet overflade og undgå brug af skurepulver og nylonsvampe, da disse vil mattere eller ridse overfladen.


Decorlaminat

Decor laminat er et slidstærkt materiale, der består af kunststof og laminat. Decor laminat har en lidt tyndere overflade end laminat og er derfor et lidt billigere alternativ til laminat. Decor laminat kan dog sagtens holde til almindeligt kontorbrug og er en af vores mest populære bordplader. Decor laminat er derudover altid udført i med en ret abs kant, som beskytter bordkanten mod slag.

Linoleum

Linoleum er et fantastisk slidstærkt naturprodukt, der er fremstillet af råmaterialer fra træer og planter, bl.a. linolie, harpiks, kalk og stenmel. Linoleum er biologisk nedbrydeligt og skader ikke miljøet. linoleum anvendes eks. som belægning på borde og gulve og er et meget holdbart materiale, der er nemt at holde rent. Til gengæld tåler det ikke alt for meget varme og vand.

Til daglig rengøring anbefales en let fugtig klud, men tør gerne efter med en tør klud. Vand bør kun anvendes i begrænsede mængder, da linoleum er meget følsom overfor fugt, og det anbefales derfor, at spildte væsker tørres op med det samme. Brug aldrig sulfo eller salmiakholdige regøringsmidler.


Melamin

Melamin er en organisk forbindelse, der virker som en base og indgår i fremstilling af hård plastik, som benyttes i møbelindustrien til eksempelvis bordplader og kan fås i alle tænkelige farver. En melaminpladeplade består som regel af en kerne af spånplade, som er pålimet melaminfolie på alle flader og kanter. Melamin kræver ingen vedligeholdelse og er let at rengøre. Melamin er velegnet til hylder og bordplader, som ikke udsættes for store belastninger og slid.

Resistant

Denne overflade har en laserkant, hvilket betyder, at man ikke kan se samlingen af overfladen og kantlisten. Dette giver bordpladen et rigtig flot og rent finish. Du kan vælge Resistant overfladen i hvid, lysegrå eller egetræ.
 


Om Holmrisonline


Kundeservice