Sådan undgår du larm og dårlig akustik på dit kontor

Kender du det, når lyden, der kommer ud af højtaleren, skratter? Hvis du har det ligesom os, kan denne ”lyd” være meget generende, og du vil efter kort tid have lyst til at slukke for støjen.

Dette scenarie kan på mange måder overføres til tidens åbne kontorlandskaber, hvis ikke virksomheden har styr på akustikken. Men hvor du let kan slukke for støjen i din højtaler, så kan det være vanskeligt at gøre det samme på din arbejdsplads. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du skaber en god akustik og dermed et langt sundere arbejdsmiljø for dine medarbejdere og i sidste ende forbedrer effektiviteten på arbejdspladsen.

”I et åbent kontorlandskab kan det være svært at holde koncentrationen med en kollega ved siden af, som taler i telefon, kaffemaskinen der larmer, og kunder som kommer ind og ud af rummet.”

Line Juhl Madsen, medejer af Holmrisonline, som blandt andet leverer akustikløsninger til virksomheder. Hun er dagligt i kontakt med kunder, som beskriver udfordringerne ved store åbne kontorer, hvor mange forskellige arbejdsopgaver og medarbejdere skal spille sammen på én gang. Men når man skal løse problemer med dårlig akustik, må man i høj grad tænke på helhedsbilledet.

Holmrisonline samarbejder med virksomheden Abstracta, som udvikler og producerer produkter indenfor lydisolering. Virksomheden har for nylig udgivet et idekatalog til god akustik på arbejdspladser i samarbejde med Arbejdsmiljøforskningsfonden.


Tre faglige perspektiver, du bør have for øje:

Når du undersøger din virksomheds akustik, er der tre perspektiver, som du bør tage højde for: Akustik, Arbejdsmiljø og Arkitektur.

Akustik
I din undersøgelse af virksomhedens akustik i forhold til storrum bør du overveje:

  • Hvilke kvaliteter og resultater skal storrummet understøtte?
  • Hvilke arbejdsopgaver løses i rummet?
  • Hvor stor grad af fordybelse kræver disse opgaver?
  • Hvor vigtigt er det med plads til samtaler, og hvor skal der være ro?

  • Inddrag altid medarbejderne
    Spørg medarbejderne, hvordan de oplever hverdagen og deres arbejdsmiljø, de er eksperterne på den daglige brug.

  • Lav interviews med enkelte medarbejdere
  • Lav en spørgeskemaundersøgelse

  • Arbejdsmiljø

    Hvad kan påvirke opfattelse af støjgener ud over støjen selv?:

  • Vær opmærksom på, hvornår du spørger medarbejderne. Er det i en travl periode på arbejdspladsen, hvor man nærmer sig deadlines, eller der generelt er en højere arbejdsbelastning end vanligt? Hvis dette er tilfældet, kan støjgenerne opleves mere tydelige end ellers, da man i pressede situationer bliver mere lydfølsom.
  • Hav altid arbejdsmiljørepræsentanten med i undersøgelsen af akustikken på arbejdspladsen. De kan tilføre viden om andre påvirkninger end støjgener

  • Arkitektur

    Design af det gode akustiske storrum kan opdeles i fire kategorier:
  • De generelle rammer – gangzoner giver trinlyd, man tager hensyn til personer, man kan se, nogle taler højere end andre
  • Det byggede – ydre rammer, vinkler, materialer - små rum kan virke som et akustisk spejl, høje rum kræver mere akustisk dæmpning, bløde materialer absorberer lyd – hårde reflekteret lyd.
  • De faste elementer – tilpas rummets akustiske forhold til dets formål, bryd lydens bevægelse i rummet
  • De løse elementer – møbler, lamper mv. - placer absorbenter tæt på lydkilden, løse møbler kan larme ved bevægelse, punktbelysning samler fokus på taleniveauet dæmpes


  • Det er ikke alt, der kan løses med en skærmvæg.

    Line Juhl Madsen fortæller:
    ”Vi fik en henvendelse fra en restaurant i Aarhus, hvor de sad 100 gæster i et højloftet rum, og de havde via en anden forhandler forsøgt sig med afskærmningsvægge uden den store effekt. Samtidig ville der ift. funktionaliteten ikke være plads til så mange skærmvægge, som det ville kræve for at skabe den ønskede effekt. Så vi endte med at sende dem ud af butikken og hen til en anden virksomhed, der kunne hjælpe dem med at lydisolere loftet,”




    Hvad er akustik? Og hvordan mindsker du støj på din arbejdsplads.

    I takt med, at det er blevet populært at have store og åbne kontorlandskaber på arbejdspladserne, hvor alle medarbejdere sidder i samme lokale, ser vi også en stigning i efterspørgslen på skærmvægge, bordskærme og akustik paneler. For selvom målet med det åbne kontor er at skabe et fællesskab og gøre det nemmere for medarbejderne at sparre med hinanden, så er støj blevet et regulært problem på de danske arbejdspladser. Støj har direkte indflydelse på medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, som i sidste ende kan betyde flere sygedage, eller ligefrem høreskader og skader på stemmebånd som følge af støjgener.

    Men hvad gør man, når man gerne vil beholde åbenheden og det uformelle arbejdsmiljø, men samtidig ikke ønsker, at det skal ske på bekostning af medarbejdernes trivsel? Det er her, at begrebet akustik kommer ind i billedet. Akustik er læren om hørbar lyd, og ordet kommer fra det græske "at gøre sig forståelig". Og i den forbindelse er skillevægge, bordskærme eller akustik paneler nogle af de redskaber, man kan gøre brug af for at skabe en god akustik.

    Når man taler akustik, taler man ofte om fagtermer som eks. efterklangstid, absorption og diffusion, men det kan være svært at gennemskue, hvad disse ord dækker over, og hvorfor de er vigtige. Derfor vil vi her komme med en kort beskrivelse af de nødvendige begreber, så vi får en bedre forståelse af, hvordan skærmvægge etc. virker, samtidig med at det kan hjælpe dig til at få en forståelse af, hvilke behov du eller din virksomhed har i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø.

    Kort fortalt er lyd trykbølger i luften, som har forskellige karakterer pga. lange og korte lydbølger. Øret opfatter trykvariationerne som lyd, hvor de lange lydbølger er de mørke toner, og de korte lydbølger er de lyse toner. Lyd måles i decibel, hvor smertegrænsen for et menneske er 140dB. I billedet til højre kan du se en oversigt over lydmålinger i forbindelse med forskellige miljøer og maskiner. Støjbelastninger på mere end 80 dB kan give tinnitus, nedsat hørelse, lydoverfølsomhed, træthed og stress.

    Et godt lydmiljø?

    For at forklare akustikken i et rum, taler man ofte om Efterklangstid. Efterklangstiden bruges til at forklare "Ekko effekten" i et rum. I de lokaler, hvor man har glatte og tomme vægge, gulv, loft og andre overflader, bliver lyd og lydbølger reflekteret lige tilbage, hvilket skaber et diffust ekko. For at skabe et godt lydmiljø og undgå støj som eks. ekko, kan man gøre brug af enten akustik plader, som kan sættes i loft eller på væggen, skærmvægge, som hænger ned fra loftet, står på gulvet eller er placeret på bordpladen på skrivebordet. Vores skærmvægge og akustikplader har forskellige funktioner og fås i flere prisklasser alt efter behov. Når du skal vælge skærme, taler vi om følgende begreber alt efter funktion. Det drejer sig om; Absorption, Diffusion og Dæmpning.


    Absorption

    Absorption beskriver den lyd, som rammer en yderside, bliver absorberet og forandres til varme. Lydenergien er dog meget sparsom, så det kan ikke mærkes ved, at ydersiden bliver varm. En stofbeklædt akustikskærm absorberer lyd, hvilket vil sige, at den optager lyden og skaber dermed et godt akustisk miljø. Hvis du søger et produkt, som skal absorbere lyden, skal du kigge på følgende produkter. Softline som gulvskærm eller bordskærm tilhører lydklasse A, som giver den højest mulige lydabsorption. Se også akustik panel Soneo Wall eller Airflake Closed, som ikke kun tilfører lokalet et super flot udtryk, men også absorberer lyd.

    Diffusion

    Diffusion betyder, at den lyd, som rammer en væg, ”splintres”, således at man undgår ubehagelige refleksioner, også kaldet ekko. At skabe diffusion er ofte et meget godt supplement til absorption for at skabe gode akustiske omgivelser. I vores sortiment har vi også produkter, som kan skabe diffusion, eks. kan vi tilbyde skærmvæggen Triline og akustik panel Triline Wall, som begge også er lydabsorberende. Hvis du ønsker at lege med rummets visuelle udtryk, kan vi også anbefale Aircone skærmvæg eller Bits Wall akustik panel, der har samme funktion som Triline.

    Dæmpning

    Dæmpning kræver, at et emne (f.eks. en skærm) afskærmer og mindsker lydniveau fra en side til en anden. En god skærm, som placeres og udformes korrekt kan mindske lydniveauet med ca. 10-15 dB mellem to arbejdspladser. Til sammenligning dæmper en væg normalt 35 dB eller mere.

    Inspiration og løsninger:

    I dag fås der rigtig mange flotte designmæssige løsninger, som for eksempel vægpaneler, der ud over at skabe god lydisolering i et mødelokale også ser dekorative ud med forskellige farver og former. Så design og god lyd kan sagtens supplere hinanden. Se eksempelvis de flotte løsninger,
    Domo, Bits eller Aircone, som alle har lyddæmpende effekt. Er det primære behov i stedet afskærmning, kan vi anbefale den super flotte Airflake.

    I åbne kontorlandskaber kan man skabe rum i rummet med flytbare skærmvægge. Det er en mobil løsning, da væggene er lette og ofte på hjul, så de kan tilpasses dagens behov for afskærmning til for eksempel mindre møder eller samtaler. Man kan også få løsninger, hvor skærmen er monteret på bordet. Se eks. den mobile arbejdsstation Mobi.

    I en stor kantine kan det være svært at få koblet af fra arbejdsopgaverne, hvis bestik, tallerkenlarm og stoleskramlen er høj. Her kan laves skillevægge eller paneler hængende ned fra loftet som Plaid til at skabe ro og samtidig hygge uden at splitte rummet op.

    Trivslen i storrum og åbne kontorlandskaber handler ikke bare om akustik. Det er vigtigt også at være opmærksom på andre faktorer, som arbejdspres, det psykiske arbejdsmiljø og stedets visuelle udtryk. Disse ting kan forstærke oplevelsen af blive forstyrret. Alt sammen noget, som påvirker menneskers opfattelse af lyde. Så for at få det optimale ud af de løsninger, du foretager dig i forhold til lydniveauet i din virksomhed, er det vigtigt, at du tænker helhedsorienteret.

    Du kan læse mere om akustik i Idekataloget, som vi gerne sender til dig, eller tage kontakt til Holmrisonline og få en snak om netop dine behov og udfordringer.


    Relaterede varer
    Abstracta Softline 50 Skærmvæg
    Abstracta Softline 50 Skærmvæg
    Før DKK 2.585,00
    DKK 2.197,25
    Abstracta Softline Bordskærm
    Abstracta Softline Bordskærm
    Før DKK 1.600,00
    DKK 1.360,00
    Abstracta Aircone Skærmvæg
    Abstracta Aircone Skærmvæg
    Før DKK 2.260,00
    DKK 1.921,00
     


    Om Holmrisonline


    Kundeservice