Lovkrav til kontoret

Generelle krav til kontorindretning

Når det kommer til kontorindretningen på en arbejdsplads, er der nogle generelle krav til arbejdsrummet, som du skal være opmærksom på:

  • Gulvarealet skal være min. 7 m2. og der skal være min. 2,5 m. i højden til loftet.
  • Der skal være 12 m3 luft i arbejdsrummet pr. person
  • En tilstrækkelig tilgang af dagslys og udsyn til omgivelserne

  • Derudover er der også nogle personalefaciliteter, der skal være til stede på en arbejdsplads:

  • Adgang til toilet og håndvask
  • Spiseplads og forsvarlig opbevaring af medbragt mad og drikke
  • Mulighed for at kunne låse sine ting inde. Eks. i skuffe eller et skab.

  • Når du har de ovenstående rammer på plads, er det tid til at se på selve indretningen af kontoret. Selvom du måske allerede har nogle deciderede mærker eller møbler, du foretrækker, så er møblerne ikke det første, du skal kigge på. Du skal derimod starte med at se på, hvilke arbejdsfunktioner og samarbejdsformer der er på din arbejdsplads.

    Er der eks. meget vidensdeling og behov for sparring eller gruppearbejde på arbejdspladsen, vil det være en fordel at have fleksible kontormøbler, der nemt kan flyttes rundt på og sættes sammen, så flere medarbejdere kan sidde sammen i større eller mindre grupper. Er det derimod en arbejdsplads, hvor man arbejder selvstændigt og har brug for fred og ro til fordybelse, kan det være en ide at afskærme den enkelte arbejdsplads med eks. skillevægge eller bordskærmvægge.

    Læs også, hvordan du skaber en god akustik på storrumskontorer.


    Indretning af kontor

    Når du skal til at indrette kontoret, skal du sørge for at udnytte pladsen bedst muligt. Pas på ikke at få et overmøbleret kontor og husk at flytte de ting, som står i vejen. Hvis du står overfor en større udskiftning af inventar eller udstyr, så planlæg det nøje. Spørg evt. din leverandør til råds eller søg viden hos ledelsen eller en sikkerhedsorganisation, hvis I har en sådan. Mange forhandlere af kontormøbler tilbyder gerne rådgivning og vil gerne vejlede dig, når du skal finde de møbler, du har brug for.

    Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi giver altid gratis rådgivning og tilbyder også et gratis og uforpligtende indretningsforslag.

    Find inventar, der passer til jer

    Når du skal vælge møblerne, er det vigtigt, at du har fokus på jeres konkrete behov og de fysiske rammer i lokalet, så du vælger løsninger ud fra dette. Resultatet bliver i sidste ende langt bedre, hvis I finder inventar, der er tilpasset jeres brugere og lokalet, fremfor du skal have brugerne og lokalet til at passe til et givent designermøbel.

    I dag findes der et hav af løsninger, når det kommer til kontorindretning. Behovene varierer fra kunde til kunde, men fælles for alle er, at det er vigtigt, at dine møbler tilbyder variationsmuligheder. De fleste af os sidder ofte mange timer foran skærmen hver dag, og den fysiske belastning, dette medfører, kan ingen møbler afhjælpe 100%. Husk derfor at variere din arbejdsstilling flere gange om dagen.

    Sådan skaber du variation i løbet af en arbejdsdag

  • Varier din siddestilling
  • Stå op eller gå en lille tur ind imellem
  • Brug dit hæve sænkebord, så du kommer op at stå
  • Kend og brug indstillingsmuligheder på dine kontormøbler
  • Lav strækøvelser eller andre former for øvelser regelmæssigt

  • Et godt supplement til at skabe mere bevægelse og variation i arbejdsstillingen er balancebrættet, Steppie. Læs her, hvordan det virker.

    Har du spørgsmål til ovenstående eller har brug for et godt råd, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan også læse mere om, hvordan du får et godt arbejdsmiljø på nedenstående hjemmesider:

    Videncenter for Arbejdsmiljø
    Job og Krop
    BarKontor


     


    Om Holmrisonline


    Kundeservice